Den lille pige med svovlstikkerne

Lời & hợp âm

[Verse 1]
[D]Der var engang en pige,
som [Em]gik på b[A]arretær
I [D]gennem byens gader,
i et [Em]frygteligt [A]vintervær
Og [G]alle mennesker [Gm]hav de travlt,
for [E]det var nytårs[D]aften [A]Så [D]enen
la[A]ge [D]de [Bm]mær ke t[F#m]il,
den [G]stakkels [A]lille [D]pig
Hun turde ikke vende hjem,
[Em]før hun havde [A]solgt
Al[D]le sine svolstikker,
[Em]men det var så k[A]oldt
Hun [G]sendte sig bedrø[Gm]vet ned
Og [E]for at holde [D]varmen
[A]Så [D]tændte hun [A]en [D]en [Bm]kelt stik
[F#m]Og pludse[G]lig kunne [A]hun se
[D]Se et dejligt [Am]juletræ med [G]lys på
Og en [F#]kakkelovn så varm
[Bm]Og hun kunne se,
[G]godsen stod på bor[D]det
Hun kunne høre [G]hele Engle[D]gård
Li[Em]ge indtil st[G]ikken br[A]ændte ud[D]
Hun så sin gamle mormor
I [Em]flammens gyldne skærd
[A]Og [D]mormor rakte hånden frem
og [Em]sagde kom nu [A]her
For[G]talte om et [Gm]dejligt sted
med [E]evigt lys og [D]var[A]me
Og [D]pigen [F#m]frøs s[D]å hun
[Bm]ville meget [A]ældre [G]være d[A]er
[D]Hvor hun kunne se et [Am]juletræ med [G]lys på
Og en [F#]kakke lån så varm
[Bm]Og hun kunne se at gosse[G]n
stod på bor[D]det
Hun kunne høre [G]hele Inge[D]gård
Li[Em]ge indtil st[G]ikken br[A]ændte ud[D]
Hun [G]drømte om en al[F#]lersidste [Bm]gang
At [D]holde mormors [G]hånd
Så [D]strøg hun alle stik[A]kerne
Og se, se der kommer
[Am]mormor ned ad trap[G]pen
Og [F#]alt er godt igen
[Bm]Sammen går de [G]to det sidste styk[D]ke
mod et ildigt [G]liv i lys og lyk[D]ke
hvor [Em]stikkerne de al[G]drig [A]brænder af
[D]